Intercoiffure

​​Intercoiffure Mondial (ICD) er en verdensomspændende organisation der eksisterer i ca. 55 lande, og som bygger på et tæt samarbejde mellem verdens dygtigste frisører.

​ICD forener de bedste frisører i verden, der står for at have de højeste standarder

med hensyn til faglige og menneskelige kompetencer.

Det er disse tanker der danner grundlaget for den idé, at foreningen også skulle forpligte sig socialt med at hjælpe de mennesker, der ikke lever på den solrige side af livet. Tidligere verdens præsident for Intercoiffure Mondial Klaus Peter O lagde grundstenen, da han lancerede programmet 'Education for Life' i Paris og proklamerede: "Vi føler, at det er vores pligt at støtte unge mennesker og give dem en udsigt. Det vigtigste, vi kan give, er kvalificeret uddannelse". Det var samtidig begyndelsen på det første velgørenheds-projekt, den første skole 'Casa Do Menor' - som skulle være en hjælp til overlevelse og en vej ud af slummen for unge i Rio de Janeiro.

ICD's historie

L'Association Internationale des Maîtres Coiffeurs de Dames (ICD) blev grundlagt i 1925 i Tyskland af frisører fra Danmark, Schweiz, Tyskland,​Frankrig og England. I 1930 oprettede Frankrig sin egen sektion.

Efter 2. verdenskrig, tog den berømte GUILLAUME Intercoiffures skæbne i sine hænder og hans efterfølgere for organisationen blev John Pfeil, Alexandre de Paris og Maurice Franck. Alle meget anerkendte frisører i deres tid.

På verdenskongressen i Berlin i september 2000, blev formandskabet overdraget til Mr. Klaus Peter Ochs, som klart har definerede sine mål for Intercoiffures fremtid: At øge antallet af medlemmer og samtidig bevare Intercoiffures filosofi - indenfor de næste 3 år at vokse til 4.000 medlemmer i 50 lande. Og dette er sket!

Han havde også et mål om at bevare og udvikle samarbejdet og venskabet indenfor hårindustrien under overskriften international kvalitet. Et ønske om at få en international struktur, så sektionerne på de fem kontinenter, skulle stå for en kontinuitet i organisationen, samt at få en udveksling af viden mellem alle sektioner.

På nationalt plan har hver region og hvert land sine egne aktiviteter, som f.eks. årlige kongresser, seminarer, workshops mv. Derudover har ICD fonden Education for Life.

Med udgangspunkt i 'Guillaume Foundation', ønsker vi at fremme og udvikle aktiviteterne i FG Intercoiffure (Young Intercoiffure), så de unge kan komme mere i betragtning, samt at FG får en større rolle i ICD. Dette er også sket, med så stor en succes, at det er lige før 'de unge' dominerer den store scene mere end selve ICD-medlemmerne. Men dette er kun en god ting! Ungdommen er vores fremtid, dem skal vi satse på. I Danmark har vi en af de mest velfungerende FG afdelinger i verden.

Læs mere om intercoiffure på: intercoiffure.dk.​​

​Kontakt os

House of Balayage

CVR-nummer: 40191216

Godthåbsvej 93 A st. 2,

2000 Frederiksberg

Klik her for rutevejledning

​​Telefon: +45 3160 5030

Mail: info@hobcph.dk

Åbningstider

Mandag: lukket

Tirsdag: 09.00 - 20.00

Onsdag: 09.00 - 15.00

Torsdag: 09.00 - 17.30

Fredag: 09.00 - 17.30

Lørdag: 08.00 - 14.00

Søndag: lukket

Lukket onsdage i ulige uger.

Om House of Balayage

House of Balayage Intercoiffure er en professionel frisørsalon med central beliggenhed på Frederiksberg, gode parkeringsmuligheder og offentlig transport lige til døren.

Hos House of Balayage går kvalitet og service altid hånd i hånd, da vi ønsker at give dig lige den klipning, du drømmer om, samt sikre at du får en god oplevelse her i salonen.